Kan du skrive på tysk, holde styr på debitorerne – eller reparere et dørhåndtag?
Pensioneret? ja. Færdig? Næppe. Din erfaring er stadig guld værd.
Det lyder måske som tre vidt forskellige job.
Det er det også.
Hos Seniorstyrken møder vi virksomheder, som efterspørger meget forskellige former for erfaring – ofte blot nogle få timer om ugen.
Lige nu vil vi derfor gerne lære flere erfarne seniorer fra Sønderborg og Aabenraa at kende.
Måske er du:
Tyskkyndig og god til at formulere dig på skrift
Tidligere journalist eller kommunikationsmedarbejder
Bogholder med styr på debitorer, kreditorer og fakturering
Relations skabende sælger med et stærkt lokalt netværk
Handyman eller husalf, som ser det, der skal ordnes
Chauffør, lagermedarbejder eller erfaren fra produktion
Køkken alf, vært eller hjælp ved arrangementer
Hygge manager, der skaber orden, trivsel og en god stemning
Administrativ blæksprutte, som kan få kontoret til at fungere
Tidligere medarbejder fra sundheds-, social- eller beskæftigelsesområdet
Du skal selvfølgelig ikke kunne det hele.
Kan du genkende dig selv i bare ét af punkterne, vil jeg meget gerne høre fra dig.
Din erfaring – på dine vilkår
Opgaverne kan være faste eller fleksible og typisk på nogle få timer om ugen. Nogle virksomheder har brug for hjælp hver uge, mens andre har behov ved ferie, sygdom, arrangementer eller i særligt travle perioder.
Du bestemmer selv:
Hvilke opgaver du vil sige ja til
Hvor mange timer der passer dig
Hvor langt du ønsker at køre
Om du ønsker en fast eller fleksibel opgave
Vi kan ikke love, at den helt rigtige opgave er ledig i dag. Men når den opstår, vil vi gerne kende dig og din erfaring.
Så hvis du er gået på pension – eller blot har forladt det faste arbejdsliv uden at være færdig med at bidrage – er du meget velkommen til at kontakte mig.
Om os:
Vi er her for at give pensionister mulighed for at fortsætte med at bidrage til samfundets udvikling og drift i det omfang, de selv ønsker.
Vi gør dette ved at ansætte alderspensionister og udleje dem til kortere og længere kundeopgaver.
Vi tilbyder virksomheder assistance med bemanding inden for administration, produktion, lager og logistik, ejendomme samt hotel- og restaurantbranchen. Vi tilbyder også privatkunder hjælp i haven, i hjemmet, med håndværksarbejde og med pleje.
- Afdeling
- Sønderborg
- Lokationer
- Aabenraa, Sønderborg
Om Seniorstyrken